Kategoriarkiv: Træning

El-cykler

​Slagelse Cykle Ring Motion (SCRM) har – som det har været oplyst i lokale dagblade i uge 12 – startet Projekt EL-Cykel.

Projektet tager udgangspunkt i kronisk syge borgere med KOL, andre lungesygdomme, Hjerte-Karsygdomme samt gigt.
Det er vigtigt for klubben at påpege, at projektet er åbent for alle borgere i kommunen, som har et ønske om at motionere på EL cykler.

SCRM stiller tre engagerede instruktører til rådighed for brugerne på faste træningstider, som er:

Onsdage kl. 10.00 med start ved Alliancehaven, hvor Freddy Nielsen er ansvarlig. I forbindelse med denne fælles træningstur, vil der være mulighed for at låne en EL cykel, såfremt man ikke selv har en sådan.
Onsdage kl 17.30 med start ved SCRM klubhus ved Vesthallen, Skjoldsvej 8, hvor Svend Jacobsen er ansvarlig, samt søndage kl. 09.00 med start ved SCRM klubhus ved Vesthallen, Skjoldsvej 8, hvor Freddy Nielsen er ansvarlig, men hvor alle tre instruktører vil være til rådighed.

I forbindelse med de to sidstnævnte træningsaktiviteter vil det ikke være muligt at låne cykel.

Der vil, såfremt der er behov og ønske for yderligere træningstider – eller træning på andre tidspunkter, kunne aftales direkte med instruktørerne.

Kontaktperson i forbindelse med projektet er:
Freddy Nielsen, mobil: 41 25 77 76

Instruktørerne er:
Freddy Nielsen,
Svend Jacobsen og
Britt Balsjhøj Nielsen

Med venlig hilsen
Ib P. Jensen
Formand

Glöggtur 2016

Gert, vil planlægge en tur i området for medlemmer som kører på de tynde hjul.

Hvis du ønske at cykle med fra Slagelse, er der cykelafgang fra klubhuset kl 08:30

Vi mødes i garagen til en ” lille Morgenstarter? ????? ” Herefter venter ca 50 km. på MTB. i det vestsjællandske landskab (rute ses herunder, kan downloades) . Ruten er tilrettelagt, så alle kan deltage og farten bliver lagt, så alle kan følge med .

Forventet hjemkomst i opvarmet garage til varm glögg og æbleskiver kl ca 12.30.

Hvis nogen har planer om en tur på vinterracer er de meget velkommen til ” Morgenstarter” og derefter selv lægge en rute og være tilbage kl 12.30 til glögg og æbleskiver

Håber på godt fremmøde til nogle hyggelige cykeltimer ?

Mange cykelhilsner Søren. ?

Turen for de tynde hjul 🙂

MTB træning 2016/2017

SCRM’s MTB træning starter op lørdag den 1-10-2016 kl. 09:30, og der køres hver lørdag frem til slutningen af marts 2017.

Der køres på småveje, skovstier, grusveje, vi kører ikke singeltrack, så alle kan være med, men det anbefales at din cykel er udstyrret med dæk, som kan modstå div. småsten 🙂

ca. 200 km. træningstur

Søndag den. 12. juli, er vi nogen stykker der kører en ca. 200 km. træningstur, startende fra klubhuset kl. 8.00.
Turen går langs storebælt til Odden. Efter ca. 100 km. vil der vil være et depot, med kolde drikke, samt de madpakker I har afleveret kl. 8.00.
Hjemturen er langs isefjord, til brorfelde, Undløse Ruds-Vedby til Slagelse
Forventet hjemkomst ca. kl. 16.00
Alle er velkomne.

Søndagstræningen SCRM

Endnu en god søndagstræning, varmen var i hvert fald med os i dag, så vi havde ikke de store problemer at holde os varme i dag, det skal vi huske på, når vi er ud at køre i efterårs og vinterne månederne 🙂

Vi var 14 – 16 til start, så vi var af sted i 2 hold, begge hold startede turen ud af fodsporet, og lige før Tyrstrup Sø kørte hold 2 forbi hold 1 😉 derefter så vi ikke mere til dem, om de vente om eller fandt en anden vej vides ikke…….!!

Hold 1 fik tilbagelagt ca. 95 og hold 2, fik kørt ca. 85 gode varme sommer km.-

Hold 1’s tur Hold 2’s tur
sondagHold1 sondagHold2

Onsdag’s træning den 01-07-2015

Selv om sommeren endelig havde indfundet sig i Danmark, var der mødt 15 – 18 rytter op til onsdag’s træningen, begge hold valgte at cykle sydover for at tage modvinden først, selvom der nu ikke var så meget vind i dag, men det var jo fint når vi skulle hjemad igen, at det var overstået med vinden. Hold 1 kørte omkirng 75 km, og hold 2 fik trillet ca. 65 km

Hold 1’s tur Holds 2’s tur
Onsdagtr1 Onsdagtr2

Træning sommer

I sommerhalvåret som er sammenfaldende med SOMMERTIDENS start, altså sidste søndag i marts og til sidste søndag i september, er klubbens træningstider, søndage kl. 09:00 til ca. 12:00 og onsdage kl. 17:30 og til ca. 20:00

Hold 1, gennemsnitshastighed + 28 km/t.
Distance søndage ca. 90 km., onsdage ca. 70 km.

Hold 2, gennemsnitshastighed 25 – 27 km/t.
Distance søndage ca. 80 km., onsdage ca. 60 km.

Hold 3, gennemsnitshastighed ca. 20 – 26 km/.
Distance søndage ca. 60 km., onsdage ca. 50 km.

Gennemsnitshastigheder og distancer skal tages med forbehold for vind m.v.
Alle hold tilpasser gennemsnitshastighed på det aktuelle hold. Alle kører samlet under hele den valgte rute.

Træning vinter

I vinterhalvåret som starter første weekend i oktober og slutter i anden sidste weekend i marts, altså ugen før sommer sæsonstart, er der fortsat mulighed for cykeltræning, både på MTB og racercykel.

Træningstider er for MTB lørdage kl. 09:30 og for racercykler søndage kl. 09:30.

Hvor langt og hvor længe der køres i vinterhavlåret aftales på dagen, holdet tilpasser hastigheden undervejs og alle kører samlet under hele den valgte rute.

Søndags træningen den 14-06-2015

Der var i dag mødt 12 – 14 friske M/k’ere frem til træning, til trods for at efteråret er startet tidligt i år 🙂 der var noget blæs fra vest, men vi delte os i 2 hold.

Begge hold kørte mod nord – nord/vest så var vinden ligesom overstået, hold 1. kørte så lige en tur ud over Tissø og Ruds vedby så de fik tilbagelagt ca. 95 km. Hold 2 drejede ned mod Gørlev og Høng inden vi nåede Tissø, så vi fik rundet ca. 65 km. (dette link viser også min tur til og fra Vemmelev, derfor vises der mere en 65 km)

20150610_201026