
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Nyt tøj 2018 – prøvetagning
7. november 2017 @ 18:30 - 20:00
Nyt cykletøj til SCRM medlemmer – PRØVEAFTEN den 7. november kl. 18.30:
Som det er alle bekendt, skal SCRM have nyt cykletøj til perioden 2018 – 2020.
I den anledning er det bestemt, at hvert medlem – med fuldt medlemskab, og som har betalt kontingent i tre år, hvoraf udleveringsåret (2018) er det ene år – får udleveret:
– en kortærmet jersey,
– en langærmet jersey,
– en vindvest, samt
– to par BIB shorts.
Medlemmer som ikke opfylder betingelserne for tre års fuldt medlemskab kan tilkøbe det/de resterende år ved at efterbetale kontingent for den manglende periode.
Medlemmer af EL-projektet, som ikke opfylder ovennævnte generelle bestemmelser, får udleveret overdele (trøjer og vest) som alle øvrige medlemmer, men ikke BIB shorts.
Der vil ved prøveaftenen blive mulighed for – for egen regning – at tilkøbe beklædningsgenstande efter eget ønske og behov.
Der udleveres bestillingslister til alle.
Bestillingslister vil endvidere være fremlagt i Fri BikeShop indtil den 14. november.
SCRM har aftalt prøveaften tirsdag den 7. november kl. 18.30 hos Fri BikeShop, som den pågældende aften har en prøvekollektion til rådighed fra leverandøren.
Kollektionen vil i øvrigt forblive i forretningen indtil tirsdag den 14. november, således at medlemmer som ikke kan deltage den 7. november får lejlighed til at prøve kollektionen.
Bestyrelsen henleder opmærksomheden på, at afprøvning, bestilling samt valg af størrelse alene er det enkelte medlems ansvar, og evt. efterfølgende reklamation af størrelse ikke kan tilskrives bestyrelsen eller Fri BikeShop.
Bestyrelsen ser frem til – og håber at alle, der har mulighed for at møde i Fri BikeShop den 7. november møder til prøvningen.
På bestyrelsens vegne.